Hyttefredmyndighet

Myndighet et verk fikk i privilegiebrevet til å dømme og straffe bergfolkene med bøter eller fengselsstraff i mindre saker.

 

H. ble gitt av kongen sammen med andre privilegier verket mottok, som regel ved et verks oppstart.

 

Varia: 

- Ved forordning av 1736 (art. 11) om jernverkene fikk verkseierne utvidede oppgaver innen bergjurisdiksjonen. Jernverkseierne skulle nå ikke bare dømme drukne, late og oppsetsige arbeidere, men også selv gjennomføre avstraffelsen av dem, på verket. Dette var i praksis en styrking av domsmyndigheten fordi fellende dom i mange tilfeller tidligere i realiteten ikke var fulgt av straff fordi straffen skulle sones på Kongsberg, og veien dit var ofte lang og kostbar. Den nye ordningen sparte altså verkseieren for utgifter samtidig som den ga ham større autoritet.[1]

 

- I privilegiebrevet til Froland Jernverk av 1763 finner vi følgende under pkt. 7: Participantskabet eller den under hvis Direction Verket betroes, nyder samme Myndighed som følger andre Berg Verker med den saakaldede. Hytte Friede; angaaende Penge Straff for Forsømmelse og Fengsel paa Vand og Brød for ringe Forseelser dog at over deslige Sager holdes een af Vores Oberberg Amt Authoriceret Protocoll, og at samme videre ikke strækker sig end Forordningen af 9de Januarii 1736, dens 11te Articull tillader.

 

- Fra Årdal kobberverk (1702-1734/1762) har vi en beskrivelse av de straffemidler man rådet over ved verket. Fengselet beskrives slik: "Huset som sto borte ved Fardalselvi, var 8 alen lang og 4 1/2 alner breitt. Det hadde to små rom med sterke dører. Til innbuet høyrde to såkalla «morgenstjerner», det vil seia klubber som skulle brukast til å slå ned ustyrlege fangar med. Straks bortafor ved embetshuset sto gapestokken med halsband og lekkjer." [2]

Fotnoter

1. Nagel 1986 (66):233.
2. Ve 1971:484,485.